International Web Community for Scandinavian Studies
23732652760_078f73df41_b.jpg

Conference Programme

Back to All Events

PANEL 5: Forhandlinger af ”det skandinaviske”

Forhandlinger af ”det skandinaviske” i den internationale transmission af moderne skandinavisk litteratur omkring år 1900
 

Medverkande:

  • Jens Bjerring Hansen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Torben Jelsbak, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
  • Monica Wenusch, Universität Wien
  • Anna Sandberg, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet

Presentation: Skandinavisk litteratur og teater nød i årtierne omkring 1900 en usædvanlig international opmærksomhed og udbredelse. Ny skandinavisk fiktionslitteratur blev oversat til europæiske sprog nærmest samtidig med udgivelsen i hjemlandene og ny skandinavisk dramatik blev opført på europæiske scener. Samtidig udspillede der sig i europæiske aviser og tidsskrifter en debat om betydningen af den skandinaviske kulturindflydelse. Skandinavien og skandinavisk kultur var et modefænomen og et ”brand”, som udløste de mest forskelligartede associationer og forestillinger. Den internationale transmission og reception af skandinavisk litteratur omkring år 1900 kan således også betragtes som en tidlig arena for forhandlingen af Skandinavien og betydningen af ”det skandinaviske” i en international, globaliseret kontekst. Med dette panel ønsker vi at invitere til en diskussion af de forskellige kulturelle, æstetiske og politiske forestillinger der knyttede sig til omverdenens begreb om Skandinavien, og til en undersøgelse af de sociologiske og økonomiske dynamikker som lå til grund for udbredelsen af skandinavisk litteratur og kultur i Europa i årtierne omkring 1900. 

*
 

1. Kampen om verdensryet. Om Georg Brandes’ verdenslitterære strategier og udfordringer omkring 1900
 

  • Name and credentials: Jens Bjerring-Hansen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Abstract: ”Den, der skriver finsk, ungarsk, svensk, dansk, islandsk, hollandsk, græsk osv. er i den almindelige Kamp om Verdensryet øjensynlig i højeste Grad ugunstigt stillet”. Sådan skrev Georg Brandes i essayet ”Verdenslitteratur” (fra først 1899 på tysk, så revideret på dansk i 1900), en opdatering af Goethes gamle begreb til det gryende 1900-tals mere dynamiske virkelighed. Det er den sociologiske orienterede litteraturvidenskabsmand, der taler (med reference til det ”øjensynlige”), men det er også forfatteren Georg Brandes, hvis skrifter udgjorde – og udgør – glimrende empiri til studiet af transnationale dynamikker.

I de sidste par årtier af 1800-tallet havde Brandes – som både promotor og repræsentant for en skandinavisk bølge – opnået status som hovedfigur det kontinentale Europas intellektuelle liv, gennem rejser, netværksaktiviteter, oversættelser og skrifter forfattet på fransk og, især, tysk (fx 1899-essayet). Mit paper vil omhandle en nyorientering mod den engelske og amerikanske offentlighed, som kendetegnede Brandes’ forfatterskab og -strategier omkring 1900, hvor en tiltagende globalisering af litteraturen med det engelske sprog som primært medium indebar, at ’verden’ i begreber som ’verdenslitteratur’ og ’verdensry’ ikke længere blot var en synekdoke for Europa.

Paperet er et første, tentativt skridt til en undersøgelse, der skal omhandle globaliseringen af Brandes (via England, USA). Det vil falde i to dele. Første del koncentrerer sig med udgangspunkt i det, Gisele Sapiro har kaldt for ’oversættelsessociologi’, om de agenter og institutioner, der var involveret i Brandes’ og andres forskellige forsøg på at få hovedværket Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur (1872-1890) oversat til engelsk (støttet på Brandes’ korrespondance med engelske og amerikanske oversættere, mæcener og forlæggere). Anden del vil med inddragelse af moderne refleksioner over verdenslitteratur diskutere, hvad vi kan bruge Brandes-eksemplet til i beskæftigelsen med skandinavisk litteratur i global transit.

*
 

2. Den skandinaviske bølge i 1890’ernes franske litteratur og kulturdebat
 

  • Name and credentials: Torben Jelsbak, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

Abstract: ”Där låg kulturens underverk, det moderna Babylon, alltid lika skön, lika lockande, lika fråstötanda. […Staden] som givit världen de starkasta tankarna, de vackraste kläderna, den bästa maten, de skönaste konstverken, den gladasta musiken, de finasta teaterpjäserna, la cité-lumière.” Sådan sammenfatter August Strindberg i Bland franske bönder (1889) den magiske tiltrækningskraft som Paris og fransk kultur øvede på mange skandinaviske forfattere af hans generation. Paris nød omkring år 1900 en uanfægtet status som centrum i den litterære verdensrepublik – som selve symbolet på kulturel og litterær modernitet og som det eftertragtede marked, hvor man som skandinavisk ”periferiforfatter” mere end noget andet ønskede at få sine tekster ud og sine teaterstykker opført. Det lykkedes for Ibsen, Bjørnson og Strindberg, men samtidig var Frankrig også det litterære marked i Europa, hvor den skandinaviske bølge mødte stærkest modstand fra forfattere og kritikere, som ikke mente at fransk litteratur og kultur havde behov for at importere impulser ude fra.

Opsætningen af Ibsens Gengangere på André Antoines Théâtre Libre i 1890 blev imidlertid startskuddet til en veritabel skandinavisk bølge i fransk litteratur- og kulturdebat i 1890’erne, som manifesterede sig i en lang række af teateropsætninger og oversættelser og artikler om moderne skandinaviske litteratur i franske aviser og tidsskrifter som Revue des deux Mondes, La Nouvelle Revue, Revue des Revues, La Revue Bleu og La Revue Blanche. I 1894 udgav kritikeren Maurice Bigeon en monografi om ”de oprørske skandinaver”, Les révoltés scandinaves, som rummede hagiografiske portrætter af Georg Brandes, Jonas Lie, Edvard Grieg, Bjornstjerne Björnson, August Strindberg, Herman Bang, Arne Garborg og Henrik Ibsen, og i 1897 foranstaltede tidsskriftet La Nouvelle Revue en enquete, hvor 25 franske forfattere og kulturpersonligheder – herunder Émile Zola – tog stilling til indflydelsen fra den unge skandinaviske litteratur. Den franske offentlighed kunne imidlertid også mønstre en række aktører, der artikulerede en konservativ og nationalistisk opposition imod den verserende ”scandinavophilie” eller ”nordomanie” i fransk kultur og åndsliv, der blev sat i bås med fænomener som socialisme, feminisme og barbarisme.

I mit paper vil jeg kortlægge de forskellige positioner i den debat og analysere de forskellige forestillinger om ”det skandinaviske” som kom til udtryk i den tidlige franske reception og appropriation af den moderne skandinaviske gennembrudslitteratur.

*
 

3. Revurderingen af skandinavisk litteratur og Skandinavien i Tyskland omkring 1900
 

Name and credentials: Monica Wenusch, Universität Wien

Abstract: Den enorme popularitet, som den skandinaviske litteratur har nydt internationalt og især også i det tysksprogede område omkring 1900 er en kendgerning. Den lader sig uden videre dokumentere ved hjælp af mange case studies og næsten utallige receptionsdokumenter. Det siger sig selv, at både formidlingen, oversættelsen og markedsføringen, men også receptionen spillede en afgørende rolle i en sådan sammenhæng og samtidigt betød en nytænkning og nyvurdering af det hidtil kendte. Dette betød med hensyn til Skandinavien en orientering bort fra et romantiseret billede af Skandinavien, som bl.a. indebar en bagudrettet længsel efter det nordiske. Den internationale revurderingsproces sattes som bekendt i gang med udgangspunkt i Georg Brandes’ proklamering af det såkaldte moderne gennembruds litteratur, der fokuserede på nutiden, gerne med et fremadrettet perspektiv.

Den skandinaviske litteratur viste sig imidlertid at være mere end en litteratur, der ’blot’ kunne sætte problemer under debat; tværtimod bød den bl.a. på en række kunstneriske og skelsættende nytænkninger. Også – måske ligefrem især – i Tyskland var man modtagelig for denne skandinaviske litteratur, som både tematisk og kunstnerisk set repræsenterede noget nyt og banebrydende. Med litteraturen kom også selve Skandinavien i fokus, og mange anmeldelser var da tilsvarende et forsøg på at indkredse, hvad ’skandinavisk’ egentlig betød og indebar, bortset fra at repræsentere noget ’nyt’, ’banebrydende’ og ’fremadrettet’. I takt med denne re- og nyvudering af det skandinaviske var der en række forlag, der koncentrerede sig på promoveringen af den skandinaviske litteratur. Dette resulterede i en tilsvarende målrettet markedsføring. Med den tyske transmissions- og internationaliseringsproces af den skandinaviske litteratur var Skandinavien blevet det, som man i dag på tysk ville kalde en ’Leitkultur’, en kultur, man rettede sig efter. Læsepublikummet ville i stor udstrækning hellere læse skandinavisk litteratur frem for tysk og også mange tyske forfattere stræbte efter at skrive ligesom skandinaverne.

Som udgangspunkt fokuserer jeg i mit paper på to tyske forlag, S. Fischer Verlag og Albert Langen Verlag, der begge spillede en central rolle med hensyn til promovering og ’branding’ af skandinavisk litteratur på det efterspurgte tyske bogmarked – et marked, der i mange forfatteres tilfælde betød vejen til verdenslitterær status. Det image, som skandinavisk litteratur og Skandinavien som sådan fik gennem bl.a. forlagenes indsats, analyseres endvidere ved hjælp af en række bidrag om skandinavisk litteratur trykt i tidens tidsskrifter. Hensigten med dette paper er at vise, på hvilken måde den skandinaviske litteratur i Tyskland omkring 1900 var med til at nytænke og revurdere et billede af Skandinavien i en tysk/europæisk kontekst.

*
 

4. Transnationale forestillinger: Danmark i tysk litteratur og kultur omkring 1900
 

  • Name and credentials: Anna Sandberg, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet

Abstract: Hvordan kan vi forklare den tyske ”skandinaviske bølge” omkring 1900 ? Germanisten Klaus Bohnen har peget på tre vigtige receptioner i det tyske kulturliv: For det første blev Skandinavien ensbetydende med en forestilling om social emancipation, fremskridt og ”sandhed”, som især blev forbundet med Ibsen og Brandes. For det andet betød den skandinaviske natur-litteratur (Ola Hansson, Knut Hamsun) at Skandinavien blev identificeret med det vilde, øde og ensomme, og endelig blev især den danske litteraturs melankolske protagonister (hos Herman Bang, Jens Peter Jacobsen) læst som udtryk for en ny subjektivitet.  Dermed er der forsøgsvis identificeret tre dimensioner i en litterært domineret transmission af det ”nordiske”, som tidsligt rækker fra Det moderne Gennembrud i 1870’erne over 1890’ernes fìn-de siècle til århundredeskiftet. Det er værd at undersøge mere præcist, hvordan det sociale, det fysisk-geografiske og det mentale indgår i de tyske forestillinger og imagologier, der givetvis fungerer som modbilleder til kejserrigets wilhelministiske kultur og samfund omkring 1900.

Jeg vil i dette paper tage udgangspunkt i den tyske litterære produktion af ”Danmarksbilleder” og sætte den ind i den kulturhistoriske kontekst omkring 1900. I tre tyske kanoniserede tekster: Theodor Fontane: Unwiederbringlich (1894),  Thomas Mann: Tonio Kröger (1903) og Rainer Maria Rilke: Die Aufzeichnungen des Malte Laurids Brigge (1910) fremstilles Danmark med sin geografi og historie adskilt fra resten af Skandinavien. Hvad betyder det danske som sted og hvorfor netop en litterær imagination af nabolandet Danmark? Jeg vil her se bort fra intertekstuelle forhold og mulige indflydelser fra skandinaviske hypotekster (der er ret velbeskrevet i forskningen) og i stedet fokusere på teksternes litterære iscenesættelser af et dansk rum, socialt, fysisk og mentalt. Desuden vil jeg forsøge at vise, hvordan disse tekster situerer sig i en bredere transmissionskontekst, hvor også andre kanaler såsom reklame for den begyndende turisme og populærkulturelle tidsskrifter medbestemmer Skandinavien-receptionen. 

Earlier Event: June 16
Katarina Lundin, Lunds Universitet
Later Event: June 16
COFFEE BREAK