International Web Community for Scandinavian Studies
scandinaviaBIG.jpg

CSS Conference 2017 – Rethinking Scandinavia

Web Proceedings

Yes, det er coolt

Om påvirkning af dansk ordforråd fra andre sprog
 

Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævn
 

I sommeren 2016 bevilgede Kulturministeriets Forskningsudvalg økonomisk støtte til projektet Yes, det er coolt. Om påvirkning af dansk ordforråd fra andre sprog (også kaldet Moderne Importord i Dansk eller MiD-projektet). Projektets hovedformål er at beskrive den påvirkning af ordforrådet som dansk udsættes for i kontakten med den omgivende verdens forskellige sprog, først og fremmest engelsk. Projektets fokus ligger på påvirkningen af skriftsproget, hvor vi har undersøgt dels hyppigheden af lån fra fremmede sprog til dansk, dels tilpasningen af lån til dansk ortografi og morfologi. Undersøgelsen er tilrettelagt således at det er muligt at sammenligne resultaterne med forskningsprojektet Moderne importord i språka i Norden (kaldet MiN-projektet). Dette projekt startede i år 2000 under ledelse af professor Helge Sandøy fra Bergen og var initieret af Nordisk Språkråd (i dag Nordisk Sprogkoordination), og formålet med dette projekt var bl.a. at lave en sammenlignende oversigt over hvordan moderne importord behandles i de nordiske sprog i forhold til brug og normer. Med termen “moderne importord” menes der alle ord (såvel låneord som fremmedord) der er optaget i de undersøgte sprog fra andre sprog siden 1945. Projektet er i dag afsluttet.

Denne artikel omhandler tilpasningsundersøgelsen af det såkaldte MiD-projekt. Formålet er at belyse forholdet mellem afløsningsord og direkte lån i dansk, fx hjemmeside over for home page, og at klarlægge hvilke faktorer der har indflydelse på om et afløsningsord slår igennem eller ej.

Afløsningsord

Ved termen afløsningsord forstås “et ord af dansk struktur som erstatter et fremmedord der findes i sproget, eller som indføres for at undgå optagelsen at et nyt” (Erik Hansen, “Det gode afløsningsord”, i Niels Davidsen-Nielsen, Pia Jarvad & Erik Hansen (red.), Engelsk eller ikke engelsk? That is the question, Gyldendal 1999, s. 91). Afløsningsord kan enten bestå af oversættelser (som når våddragt og generationskløft erstatter wetsuit og generation gap) eller omsætninger (som når tape gengives med klisterbånd), hvor sidstnævnte altså ikke er en direkte oversættelse af importordet, men mere er en gengivelse af indholdet. Afløsningsord kan opstå spontant, på opfordring eller gennem systematisk sprogrøgtsarbejde. Spontane afløsningsord er ord som gyser for thriller og elastikspring for bungeejumping, hvor man ikke kan pege på en bestemt person eller institution der har dannet ordet (Pia Jarvad, “Afløsningsord i dansk”, i Gudrun Kvaran (red.), Udenlandske eller hjemlige ord? En undersøgelse af sprogene i Norden, Moderne importord i språka i Norden, bind 6, 2007, s.79). I modsætning hertil står de afløsningsord som man ved er dannet fordi en bestemt institution el. lign. har bedt om det. Det gælder ord som vådområde for wet land og fagfællebedømmelse for peer review, der begge er dannet af Dansk Sprognævn på opfordring, og som begge er slået an i dansk (Pia Jarvad, Spørg om sprog – 40 år i Sprognævnets tjeneste, Dansk Sprognævns skrifter 44, 2014, s. 197). De afløsningsord der er blevet til gennem systematisk sprogrøgtsarbejde, stammer først og fremmest fra de tidligere år omkring Sprognævnets oprettelse i 1955, hvor de nordiske sprognævn og -råd forsøgte at finde fællesnordiske afløsningsord for nye importord. Udgangspunktet var et ønske om at de fællesnordiske afløsningsord skulle forhindre at de nordiske sprog fjernede sig unødigt fra hinanden, og derfor blev det på nordiske møder foreslået at ord som teenager og candyfloss kunne erstattes af hhv. tenåring (jf. norsk tenåring) og sukkervat (jf. svensk sockervadd). Ingen af de nævnte afløsningsord slog dog igennem i dansk, og selvom man godt kan finde eksempler på succesfulde afløsningsord fra det fællesnordiske samarbejde (fx strygefri for non-iron), må man nok konkludere at det fællesnordiske sprogrøgtsarbejde ikke var nogen stor succes fra dansk side. Dette hænger formentlig sammen med at vi i Danmark ikke har nogen stærk tradition for at danne afløsningsord fra officiel side (Endre Brunstad, Det reine språket. Om purisme i dansk, svensk, færøysk og norsk. Avhandling til doctor artium-graden, Nordisk Institutt, Det historisk-filosofiske fakultet, Universitet i Bergen, 2001, s.170 ff.). Langt de fleste vellykkede afløsningsord i dansk er således primært dannet enten spontant eller på opfordring. Men også i de øvrige nordiske sprog, hvor man har en langt stærkere tradition for at man fra officiel side danner og anbefaler afløsningsord end man har i Danmark, kan man se eksempler på at officielle afløsningsord ikke har nogen succes, mens forslag fra enkeltpersoner er blevet populære og er blevet taget i brug uden nogen “forutgående forslagsprosedyre” (Helge Omdal, “Tilpassing eller ikke tilpassing? Sammenlikning og resultater”, i Helge Omdal & Helge Sandøy (red.) Nasjonal eller internasjonal skrivemåte? Om importord i seks nordiske språksamfunn, Moderne importord i språka i Norden, bind 8, 2008, s. 164). Vi ved ikke meget om hvordan og på hvilken baggrund disse spontane afløsningsord opstår, ligesom vi heller ikke ved meget om hvorfor nogle afløsningsord slår igennem i nogle sprog, men ikke i andre. Fx er oversættelsen mach es selbst for do it yourself ikke slået igennem i tysk (Ulrich Busse & Manfred Görlach, “German”, i Manfred Görlach (red.), English in Europe, Oxford University Press, 2002, s. 30), mens gør det selv fungerer fint i dansk. Det er også bemærkelsesværdigt at piskesnert, der er en direkte oversættelse af importordet whiplash, ikke fungerer i norsk (hvor man i stedet bruger omsætningen nakkesleng), mens piskesmæld, der jo er en dansk oversættelse, er den etablerede term herhjemme. Ifølge Graedler kan nakkeslengs succes muligvis forklares med at denne dannelse er mere “transparent and easily understod” (Anne-Line Graedler," Norwegian“, i Manfred Görlach (red.), English in Europe, Oxford University Press, 2002, s. 73), men det forklarer jo ikke hvorfor piskesmæld så fungerer i dansk. Det peger på at der må være nogle andre faktorer end de rent sproglige der spiller ind, fx hvem der introducerer et afløsningsord hvornår og under hvilke omstændigheder.

Det succesfulde afløsningsord

Selvom vi altså ved at der kan være ikkesproglige årsager til om et afløsningsord slår igennem eller ej, er det dog muligt at pege på nogle sproglige egenskaber der kan have betydning for et afløsningsords succes. Et afløsningsord kan således slå igennem hvis det importord som det afløser, er vanskeligt at stave, bøje eller udtale. Hvorvidt man oplever at et importord sprogligt er vanskeligt at håndtere, afhænger selvfølgelig af den enkelte sprogbruger og hans eller hendes fremmedsprogkundskaber. Lyde der ikke findes i dansk, som den engelske th-lyd der findes i ord som thriller, synthesizer og death metal, kan være vanskelige at gengive for danskere (jf. Jarvad, Afløsningsord i dansk, 2007, s. 98), og disse vanskeligheder er formentlig medvirkende til brugen af afløsningsordene gyser (selvom det kan diskuteres om en gyser og en thriller er det samme, jf. side 21) og dødsmetal, mens synthesizer (der er vanskeligt at oversætte) ofte udtales med en -d- lyd i stedet for den vanskelige -th-lyd (jf. Den Danske Ordbog på ordnet.dk).

I Danmark har vi tradition for at de engelske importord som hovedregel bevarer deres engelske stavemåde (Margrethe Heidemann Andersen & Pia Jarvad, “Tilpasning af engelske importord i dansk skriftsprog”, i Helge Omdal & Helge Sandøy (red.) Nasjonal eller internasjonal skrivemåte? Om importord i seks nordiske språksamfunn, Moderne importord i språka i Norden, bind 8, 2008), hvilket kan give vanskeligheder i forhold til stavemåden af ord som fx phishing (der betyder ‘internetfænomen hvor svindlere ved hjælp af falske e-mail og falske websteder forsøger at franarre computerbrugerne personlige oplysninger’, jf. dsn.dk/noid) og webbrowser. Derudover kan der være vekslen i stavemåden af det samme bogstav; fx bevares x i ord som foxtrot, mixture og sex, mens det andre gange erstattes af ks som i bokse, fikse (i betydningen ‘klare, ordne’) og mikse (der også kan staves mixe). I de senere år er der sket en udvikling i forhold til udbredelsen af x, hvor man ofte ser forkerte stavemåder i ord som maximal og sexuel, muligvis under indflydelse fra engelsk (Margrethe Heidemann Andersen, “Om bogstavet x”, Nyt fra Sprognævnet 2016/3, s.1-3), en udvikling der også kan spores i norsk, fx i ordet boks/box (Graedler, Norwegian, 2002, s. 59).

De morfologiske vanskeligheder opstår primært når engelske substantiver skal bøjes i flertal på dansk. Ofte er der vaklen mellem dansk og engelsk pluralisbøjning, og ikke mindst bøjningen i bestemt form flertal af engelske substantiver (jf. eksempler som en/et tweet, tweets, tweetene; en muffin, muffins, muffinsene) kan være vanskelig at håndtere. Jo flere af disse ortografiske, morfologiske og fonologiske vanskeligheder der er på spil i det samme ord, jo større er vanskelighederne (Katrine Bønlykke Olsen, Engelsk bøjning i dansk. En undersøgelse af engelske importords integration i det danske bøjningssystem – og af ordstrukturens rolle heri, upubliceret speciale, Københavns Universitet, 2002), og det er formentlig den primære årsag til at ord som bungee-jumping, whale watching og peer review ofte eller næsten altid afløses af elastikspring, hvalsafari og fagfællebedømmelse. Hvis ordet samtidig er nemt at oversætte til dansk, dvs. hvis en ordret oversættelse dækker den samme betydning, er der også gode muligheder for at afløsningsordet etablerer sig som når afterparty erstattes af efterfest og greenhouse effect erstattes af drivhuseffekt. Sådanne oversættelser forekommer oftest hvis importordet er en sammensætning, og i særdeleshed hvis der er tale om en en-til-en-oversættelse som når credit card erstattes af kreditkort og popcorn bliver til popkorn (Gudrun Kvaran & Asta Svavarsdottir, “Icelandic”, i Manfred Görlach (red.), English in Europe, Oxford University Press, 2002, s. 100). Ifølge en tysk undersøgelse er det især sammensætninger der består af substantiv + substantiv (fx Froschmann af frogman) eller adjektiv + substantiv (fx Wochenende af weekend) der oversættes (Ulrich Busse & Manfred Görlach, German, 2002, s. 26); om dette også er tilfældet for dansk, er endnu ikke undersøgt1.

Det vellykkede importord

Også det vellykkede importord indeholder nogle bestemte karakteristika. Et af disse karakteristika er at importordet glider ind i sproget uden at volde morfologiske, ortografiske eller fonologiske vanskeligheder, jf. ord som net (i betydningen ‘internet’), score (der godt nok staves med et udansk c) og smart. Derudover er der ofte tale om simpleksord, der kun sjældent oversættes til dansk (Hansen, Det gode afløsningsord, 1999, s. 92) fordi der ofte er tale om komplekse størrelser hvis mening ikke uden videre lader sig gengive på modtagersproget. Undersøgelser peger således på at et ords evne til at lade sig oversætte, altså “the relative ease with which a term can be translated into another language without losing the special meaning associated with it” (Gunnar Bergh & Sölve Ohlander, “English direct loans in European football lexis”, i Cristiano Furiassi, Virginia Pulcini & Felix Rodrigues Gonzales (red.), The Anglicization of European Lexis, John Benjamins Publishing Company, Amsterdam/Philadelphia, 2017,s. 301), ofte spiller en afgørende rolle for om det erstattes af et afløsningsord eller ej. Årsagen til at et engelsk fodboldord som drible som regel ikke oversættes, er således at det er et “semantically complex verb, not easily given a short definition or paraphrase” (Bergh & Ohlander English direct loans in European football lexis, 2017, s. 290 f.), mens andre fodboldord der let lader sig oversætte (fx ordet shoot/skyde), ofte bliver det.

Det ikkesuccesfulde afløsningsord

Et importords evne til at lade sig oversætte godt og korrekt spiller altså også en rolle når man skal pege på hvilke faktorer der kan være medvirkende til om et afløsningsord slår igennem. Men hvis oversættelsen af den ene eller den anden grund ikke fungerer, kan afløsningsordet have svært ved at fæstne sig i sproget. Det gælder fx for ordparret coffeetablebook/kaffebordsbog. En coffetablebook er en ‘bog som mere er beregnet til at ligge fremme end til at læse’, jf. dsn.dk/noid, og det oversættes ofte med ordet kaffebordsbog, altså en direkte oversættelse. En kaffebordsbog må imidlertid – hvis betydningen skulle tages for pålydende - betyde ‘en bog der ligger på et kaffebord’, altså et bord man har dækket til gæster. Den korrekte oversættelse ville være sofabordsbog (Niels Davidsen-Nielsen, “Fordanskning af engelske låneord – Kan det nytte?”, i Erik Hansen & Jørn Lund (red.), Det er korrekt, Hans Reitzels Forlag, 1998, s. 87), som imidlertid ikke er særligt udbredt. En søgning i Infomedia, pressens samlede dataarkiv, i juni 2017 (der er udelukkende søgt på entalsformen) viser således at coffetablebook er brugt 220 gange (i alle landets aviser, alle år), mens kaffebordsbog og sofabordsbog er brugt hhv. 125 gange og 63 gange. I stedet ser det ud til at det er hybriden coffee table-bog der er slået an i dansk (med 833 hits), om end denne stavemåde er mere vanskelig end både kaffebordsbog og sofabordsbog. Spørgsmålet er derfor om sofabordsbog, der er en semantisk gennemskuelig og ortografisk relativt nem dannelse, ikke ville have været den etablerede term i dag, hvis ikke den havde skullet konkurrere med kaffebordsbog.

Et andet eksempel på et ikke helt velvalgt afløsningsord er spilificering, som man kan støde på som afløsning for gamification. Det er dog ikke nogen særlig elegant oversættelse, som det fremgår af citatet her: “Foursquare hives ofte frem som eksempel på det, der de seneste år er gået under navnet gamification eller spilificering i en lettere kluntet dansk oversættelse” (Information 28. april 2011). En søgning i Infomedia (i juni 2017) viser at importordet gamification er langt det mest brugte i dansk med 843 hits mod 22 for spilificering, formentlig fordi afløsningsordet ikke er velvalgt.

Støtte og omvendt støtte

Et afløsningsord kan introduceres i sproget ved hjælp af “støtte” og “omvendt støtte” (Stig Johansson & Anne-Line Graedler, Rocka, hipt og snacksy. Om engelsk i norsk språk og samfunn. HøyskoleForlaget, 2002, s. 222 ff.). Med “støtte” henvises der til at importordet efterfølges af det danske afløsningsord som i eksemplet her, hvor chicklit oversættes med tøselitteratur: “på fjerdepladsen kommer et markant eksempel på det, man i branchen kalder”chicklit" (“tøselitteratur”)" (Berlingske.dk 28.december 2004). Det kan også ske ved at importordet efterfølges af en kommentar som forklarer det engelske udtryk: “Hun er klar til "Bridging" - eller brobygning, som det hedder på dansk” (Århus Stiftstidende 28. december 2016). Ved omvendt støtte forstås at det danske ord bruges først, efterfulgt af den engelske ækvivalent, og den anvendes især til at introducere ny terminologi (Johansson & Graedler, Rocka, hipt og snacksy, 2002, s. 226), jf. dette eksempel: “Store danske virksomheder er bedre til at styre store datamængder, 'big data', end deres internationale konkurrenter” (Version2.dk 15. december 2010). Omvendt støtte er tilsyneladende noget mere sjælden end direkte støtte, måske fordi man sjældnere (og primært i forbindelse med fagterminologi) har brug for at forklare en dansk term med en engelsk.

Hvis et importord og et afløsningsord ved hjælp af fx støtte eller omvendt støtte har eksisteret side om side i en kortere eller længere periode, kan forholdet mellem de to ord udvikle sig på forskellig vis (Jarvad, Spørg om sprog, 2014, s. 201). I nogle tilfælde er afløsningsordet helt enerådende, som i eksemplerne søgemaskine (search machine) og myldretid (rush hour), mens det danske afløsningsord i andre tilfælde er det primære, selvom det engelske også bruges (fx vedhæftet fil overfor attachment). Andre gange er det engelske lån det dominerende, mens afløsningsordet dog også bruges (fx backup over for sikkerhedskopi). Nogle gange er det altså afløsningsordet der bliver den etablerede term, andre gange er det importordet. Og andre gange igen fortsætter processen således at det der engang var et veletableret importord, forsvinder til fordel for et dansk ord. Det gælder fx ordet corner som i dag er helt erstattet af hjørne(spark) i dansk fodboldsprog (Henrik Gottlieb," Danish Echos of English“, i Nordic Journal of English Studies, vol 3/2, 2004, s. 55), måske fordi corner meget let oversættes til hjørne.

Et “ægte parløb”, altså et parløb hvor det engelske ord og det danske afløsningsord bruges synonymt og i flæng, er et relativt sjældent fænomen, og spørgsmålet er da også, som Pia Jarvad skriver (Jarvad, Spørg om sprog, 2014, s. 201), om man overhovedet frit kan veksle mellem importord og afløsningsord. Knud Sørensens kritik af ordet sideeffekt som overflødigt fordi vi allerede har bivirkning i sproget (Knud Sørensen, Engelsk i dansk. Er det et must?, Munksgaard, 1995, s. 221), kan således betragtes som uberettiget fordi de to ord ikke har de samme konnotationer. Mens bivirkning primært bruges i medicinske sammenhænge og ofte har en negativ klang, bruges sideeffekt i dansk ofte mere neutralt eller endda positivt (Henrik Gottlieb, Danish Echos of English, 2004, s. 51). Gottlieb konkluderer derfor at “outside the realm of specialized language, "synonyms" never stay synonymous. Whenever "unnecessary" Anglicisms gain ground, they owe this to their users' desire to either fill connotational or pragmatic voids, or to expand or specialize existing semantic properties” (Henrik Gottlieb, Danish Echos of English, 2004, s. 53). Det gælder fx ordet traileri der i finsk bruges om en trailer til at transportere fx en båd, mens det hjemlige ord peräkärry bruges om alle andre trailere (Keith Battarbee, “Finnish”, i Manfred Görlach (red.), English in Europe, Oxford University Press, 2002, s. 272), og det gælder i dansk for ordparret guide/turistfører, hvor guide bruges i almensproget, mens turistfører bruges i erhvervsmæssige sammenhænge (Jarvad, Spørg om Sprog, 2014, s. 195).

I sprog med en mere restriktiv sprogpolitik end dansk, fx finsk og islandsk, er der ofte forskel på hvordan semantisk identiske ordpar anvendes: Mens de hjemlige ord bruges i mere uformelle sammenhænge, bruges importordene typisk i mere uformelle sammenhænge (Gudrun Kvaran & Asta Svavarsdottir, Icelandic, 2002, s. 87; Keith Battarbee, Finnish, 2002, s. 265).

Holdninger til importord over for afløsningsord

I MiN-projektet indgik der en undersøgelse hvor man spurgte et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om deres holdninger til afløsningsord over for importord. Undersøgelsen foregik ved at et meningsmålingsinstitut ringede til 1000 tilfældigt udvalgte danskere og stillede dem en lang række spørgsmål, heriblandt 2 spørgsmål om deres holdninger til brugen af engelske ord i dansk (Tore Kristiansen & Lars Vikør, “Nordiske språkhaldningar – jamføring og konklusjonar”, i Tore Kristiansen & Lars Vikør (red.), Nordiske Språkhaldningar. Ei meiningsmåling, Moderne importord i språka i Norden, bind 4, 2006, s. 7 ff.). Det første spørgsmål lød: Bør der laves nye danske ord som erstatter de engelske ord vi får ind i sproget? Det var over halvdelen (57 %) helt eller overvejende uenige i, mens en tredjedel (33 %) var helt eller overvejende enige i udsagnet. Størstedelen af de adspurgte mente altså ikke at der er nogen grund til at man danner afløsningsord, hvilket stemmer godt overens med at der som nævnt ikke er tradition for en egentlig puristisk sprogpolitik i Danmark. Derefter blev respondenterne spurgt hvilket ord de foretrak af ordparrene e-mail/e-post, design/formgivning og bodyguard/livvagt. Resultatet var her at langt størstedelen (hhv. 81 % og 79 %) foretrak e-mail og design, mens der var 43 % der foretrak bodyguard, og 43 % der foretrak livvagt. Det samlede resultat af undersøgelsen var at Danmark er det mest antipuristiske land i Norden, mens Færøerne, Norge og Island er de mest puristiske lande (Tore Kristiansen & Lars Vikør, Nordiske Språkholdningar. Ei meiningsmåling, 2006, s. 203).

Vi har i MiD-projektet også undersøgt danskernes holdning til afløsningsord over for importord. Da det ikke har været muligt inden for projektets rammer at lave en egentlig omnibusundersøgelse som den i MiN-projektet, har vi i stedet lavet en spørgeskemaundersøgelse som har ligget på Sprognævnets hjemmeside (www.dsn.dk). Spørgeskemaundersøgelsen bestod af i alt 4 spørgeskemaer med hver 10 ordpar, dvs. 40 ordpar i alt. Hvert spørgeskema lå på hjemmesiden i 1 måned, og undersøgelsen forløb fra midten af februar 2017 til midten af juni 2017. Der var en nyhed om undersøgelsen på Sprognævnets hjemmeside hver gang et nyt spørgeskema blev lagt på, og der var links fra Sprognævnets facebookside og LinkedIn-side.

De ordpar som de adspurgte er blevet bedt om at tage stilling til, optræder som oftest i en sætning som her: “Foretrækker du ordet pauseskærm eller screensaver i sætningen: Hans pauseskærm/screensaver flimrer i baggrunden?”. Informanterne har derefter haft mulighed for at krydse af ved pauseskærm, screensaver, begge dele eller ved ikke2. Hvis det ordpar som de skal tage stilling til, består af helt nye ord som man ikke kan formode at alle kender (fx mermaid thighs/ havfruelår), bliver ordet defineret som i eksemplet her: “Havfruelår er en betegnelse man bruger når en kvindes lår kan nå hinanden (i modsætning til hvis lårene er så tynde at der opstår et mellemrum mellem dem når benene samles). Foretrækker du ordet havfruelår eller mermaid thighs?”. Ordparrene er opstillet således at det nogle gange er importordet der står først, mens det andre gange er afløsningsordet der står først. Til sidst i skemaet har de adspurgte fået mulighed for at kommentere undersøgelsen med deres egne ord, og de bliver også bedt om at angive deres køn, alder og hvilken region i landet de bor i.

Hvor mange og hvem svarede?

Den første spørgeskemaundersøgelse blev besvaret af 2488 personer, hvilket må betragtes som en succes. Imidlertid faldt antallet af respondenter med ca. 50 % til 1262 da den anden spørgeskemaundersøgelse blev afsluttet og til 462 da tredje undersøgelse blev afsluttet. Derefter steg tallet til 1052 da fjerde og sidste spørgeskemaundersøgelse var afsluttet, og det betyder at der i snit er 1316 personer der har besvaret hvert spørgeskema. Da besvarelserne er anonyme, ved vi ikke om det er de samme personer der har svaret på alle 4 spørgeskemaer.

De demografiske oplysninger viser at det primært er yngre kvinder fra københavnsområdet i den erhvervsaktive alder der har svaret, hvilket stemmer overens med den typiske profil på Sprognævnets kernebrugere (Margrethe Heidemann Andersen, De ringer, vi svarer. Stadigvæk. Offentliggjort på adressen https://dsn.dk/nyt/nyheder/brugertilfredshed-2014). Dette resultat er måske ikke så overraskende da det jo naturligvis er Sprognævnets kernebrugere der kender vores hjemmeside, og som er forbundet med os via Facebook og LinkedIn. Det skal dog understreges at der også er såvel helt unge mennesker som ældre mennesker der har svaret på spørgeskemaerne, og at de demografiske oplysninger har vist at der også er folk både i og uden for Europa der har deltaget (fra fx Holland, Grækenland, Argentina, Kina og USA). På den ene side har spørgeskemaet altså via Sprognævnets hjemmeside fået en meget stor geografisk spredning, og der er også langt flere mennesker der har deltaget i undersøgelsen end hvis vi havde skullet dele spørgeskemaerne ud på fx arbejdspladser i Københavnsområdet. Samtidig må vi dog også erkende at det havde været ønskeligt hvis det var et repræsentativt udsnit af befolkningen der havde svaret på skemaet og ikke blot Sprognævnets kernebrugere, og på den baggrund må vi tage forbehold over for undersøgelsens generaliserbarhed.

Spørgeskemaundersøgelser er som udgangspunkt en ret nem og effektiv metode til at indsamle holdninger fra mange forskellige mennesker på relativt kort tid. Der er imidlertid også ulemper forbundet med sådanne undersøgelser. I vores spørgeskemaundersøgelser har det indimellem været vanskeligt at opstille naturlige, neutrale sætninger hvori både et importord og et afløsningsord kan forekomme. Disse vanskeligheder er formentlig forbundet med at det netop er sjældent at et importord og et afløsningsord er helt identiske mht. semantik, brugsområde og stilistisk valør, og flere af informanterne har da også gjort opmærksom på at sætningerne ikke altid har fungeret helt tilfredsstillende. En anden ulempe er at vi på baggrund af spørgeskemaerne kun ved hvilket ord informanterne foretrækker – vi ved ikke hvilket ord de rent faktisk bruger. Det er en problemstilling som mange af informanterne er bevidste om og reflekterer over; fx er der en kvinde i 50-60-årsalderen der skriver at hun egentlig foretrækker de danske ord, men ofte bruger de engelske fordi det kan “støje” unødigt hos modtageren at insistere på de danske ord. For at rette op på denne skævhed har vi derfor suppleret holdningsundersøgelserne med undersøgelser af den faktiske sprogbrug i Infomedia, pressens samlede dataarkiv. Det betyder ikke at vi kan sige noget om forholdet mellem vores informanters holdninger og deres faktiske sprogbrug, men at vi kan sige noget om forholdet mellem vores informanters holdninger og den faktiske sprogbrug i avistekster. I den udstrækning at hovedparten af Sprognævnets kernebrugere er professionelle sprogbrugere, fx journalister, redaktører, kommunikationsmedarbejdere og tekstforfattere (Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch & Jørgen Nørby Jensen, “De ringer - vi svarer”, i Ved lejlighed. Festskrift til Niels Davidsen-Nielsen i anledning af 70-års-dagen, Dansk Sprognævns skrifter 39, 2007, s. 127), kan sammenligningen mellem holdningsundersøgelsen og Infomediateksterne forsvares. Dertil kommer at Infomedia også blev anvendt i den danske del af MiN-projektet (Jarvad, Afløsningsord i dansk, 2007), hvilket betyder at vi kan dokumentere udviklingen i sprogbrugen i perioden fra omkring år 2000 til 2016.

Ordparrene

De ordpar som er blevet oplistet i undersøgelsen, er fordelt på forskellige typer. Den ene type er de ordpar der også blev anvendt i MiN-projektet (dvs. e-mail/e-post, design/formgivning og bodyguard/livvagt), hvor vi har villet undersøge om holdningen til ordene har ændret sig siden 2000. Den næste type er nye ord som enten optræder i Nye Ord i Dansk (dsn.dk/noid) eller på Sprognævnets nyordslister (https://dsn.dk/noid/nyordslister), dvs. ord som mandeknold/manbun (‘herrefrisure hvor håret er sat op i en knold på hovedet’, dsn.dk/noid), fribløder/freebleeder (der betyder ‘kvinde der hverken bruger bind eller tampon under menstruation’, jf. https://dsn.dk/noid/nyordslister/smykkelov-trumpisme-og-gyllegate-dansk-sprognaevns-nyordsliste-2016) og mermaid thighs/havfruelår (’kropstrend der går ud på at ens lår kan røre hinanden’, https://dsn.dk/noid/nyordslister/smykkelov-trumpisme-og-gyllegate-dansk-sprognaevns-nyordsliste-2016). Formålet med at inddrage disse ord har været at undersøge hvordan sprogbrugerne forholder sig til betegnelser for fænomener og genstande som formentlig vil være ukendte for de fleste. Dernæst undersøger vi forholdet mellem gamle importord over for nye importord, fx cowboybukser/jeans; rouge/blush og båndspaghetti/tagliatelle for at klarlægge i hvilken udstrækning de gamle importord stadigvæk anvendes. Vi har også undersøgt forholdet mellem ordpar hvor importordet volder vanskeligheder i forhold til dets ortografi, morfologi og fonologi, fordi vi har villet undersøge om sprogbrugerne her foretrækker det danske afløsningsord frem for importordet (fx valgstedsmåling frem for exitpoll, vejvrede frem for roadrage og dødsmetal frem for death metal). Desuden har vi inddraget ordpar hvor importordet er nemt at oversætte (fx hadforbrydelse for hatecrime og drengeband for boyband) for at klarlægge om den semantiske overensstemmelse mellem de to ord trækker i retning af et afløsningsord eller ej. Endelig har vi sikret os at alle de tre ordklasser som vi i dansk primært indlåner fra, dvs. substantiver, verber og adjektiver (Bente Selback, “Dansk”, i Bente Selback & Helge Sandøy (red.), Fire dagar i nordiske aviser. Ei jamføring av påverknaden i ordforrådet i sju språksamfunn, Moderne importord i språka i Norden, bind 3, 2007, s.69), er repræsenteret i undersøgelsen. Flere af ordparrene indgår også i undersøgelsen af forholdet mellem brugen af afløsningsord over for importord i MiN-projektet (Gudrun Kvaran (red.), Udenlandske eller hjemlige ord? En undersøgelse af sprogene i Norden, Moderne importord i språka i Norden, bind 6, 2007), og dermed kan vi lave sammenligninger på tværs af de to projekter. De tidligere nævnte søgninger i Infomedia er afgrænset til perioden “de sidste 10 år” (fra juni 2017) for at kunne dokumentere udviklingen i brugen siden MiN-undersøgelsen fandt sted i 2007. En sådan søgning er dog ikke relevant for de nye ord (se tabel 2) der ikke fandtes i 2007, og søgningen er derfor her begrænset til “de sidste 12 måneder”. Der er alle steder kun søgt på entalsformen, altså fx fribløder og ikke også friblødere, og der er kun søgt på den sammenskrevne (korrekte form), fx dadbod og ikke dad-bod eller dad bod.

Resultater

I de følgende afsnit præsenteres resultaterne af undersøgelserne i forhold til de forskellige kategorier. I flere tilfælde repræsenterer et ordpar flere kategorier; fx er photobomb (som verbum og substantiv) både et nyt ord i dansk og et ord som i sin engelske form volder sproglige problemer, ligesom hatecrime både er nemt at oversætte og samtidig svært at stave til. Dermed kan det samme ordpar godt optræde i flere kategorier, og der kan derfor ikke sættes tal på hvor mange ord der tilhører den ene eller den anden af de ovenfor nævnte kategorier.

Resultater: Ordparrene fra MiN-undersøgelsen
Det fremgår af tabel 1 at tilslutningen til e-mail og design er steget siden MiN-undersøgelsen fandt sted, og at de to importord i dag næsten har udkonkurrereret de danske ækvivalenter e-post og formgivning i den faktiske brug. Tabellen viser også at tilslutningen til bodyguard er faldet, mens flere foretrækker livvagt. Også i den faktiske sprogbrug står livvagt i dag stærkest:

 

2007

2017

Infomedia 1999-2004

Infomedia 2017

e-mail

81 %

90 %

93 %

99 %

e-post

10 %

4 %

7 %

1 %

Begge dele

2 %

5 %

 

 

Ved ikke

6 %

1 %

 

 

 

 

 

 

 

Design

79 %

89 %

97 %

98 %

Formgivning

12 %

2 %

3 %

2 %

Begge dele

7 %

9 %

 

 

Ved ikke

2  %

0 %

 

 

 

 

 

 

 

Bodyguard

43 %

26 %

50 %

34 %

Livvagt

43 %

47 %

50 %

66 %

Begge dele

12 %

26 %

 

 

Ved ikke

3 %

1 %

 

 

Tabel 1: Ordparrene fra MiN-undersøgelsen

Formgivning blev indført i Retskrivningsordbogen i 1955, mens design først blev indført i 1986, altså mere end 30 år senere. Dermed kan importordet design karakteriseres som en “gøgeunge”, dvs. et ord der i første omgang lægger sig ved siden af et etableret ord, men siden hen som en gøgeunge tipper det oprindeligt eneherskende ord ud af reden (Jørn Lund, Den sproglige dagsorden, Gyldendal, 2003, s. 97). I mange tilfælde er det oprindeligt tyske importord der fortrænges af engelske importord, fx er ord som makeup og guide i dag mere almindelige i almensproget end sminke og rejseleder (Henrik Gottlieb, From Germanisms to Anglicisms: Shifting Loyalties in Danish Shifting Loyalties in Danish, Research paper, Dept. of English, Germanic & Romance Studies, University of Copenhagen 20163), der til gengæld er blevet tildelt en særbetydning (se også side 17), men også oprindeligt danske ord som formgivning kan altså fortrænges af importord. Tabellen viser også at importordet bodyguard både er mindre brugt og foretrækkes af færre informanter end det danske ord livvagt, og at livvagts position er blevet styrket siden MiN-undersøgelsen.

Resultater: Nye ord

Tabel 2 viser at spørgerne ofte foretrækker det danske afløsningsord frem for importordet når der spørges til helt nye ord. I den faktiske sprogbrug står afløsningsordene i hovedtræk endnu stærkere:

 

Holdning

Infomedia (de sidste 12 måneder, juli 2017)

Dadbod

8 %

23 %

Farkrop

70 %

77 %

Begge dele

6 %

 

Ved ikke

16 %

 

 

 

 

Cuddling

12 %

79 %

Krammeterapi

63 %

21 %

Begge dele

6 %

 

Ved ikke

19 %

 

 

 

 

Freebleeder

9 %

23 %

Fribløder

61 %

77 %

Begge dele

5 %

 

Ved ikke

25 %

 

 

 

 

Mermaid thighs

6 %

37 %

Havfruelår

46 %

63 %

Begge dele

3 %

 

Ved ikke

45 %

 

 

 

 

Manbun

44 %

51 %

Mandeknold

32 %

49 %

Begge dele

9 %

 

Ved ikke

15 %

 

 

 

 

Photobomb

55 %

Ikke undersøgt4

Fotobombe

26 %

Ikke undersøgt

Begge dele

5 %

 

Ved ikke                

15 %

 

 

 

 

Photobomb, vb.

40 %

Ikke undersøgt

Fotobombe, vb.

34 %

Ikke undersøgt

Begge dele

5 %

 

Ved ikke

21 %

 

 

 

 

Curvy

18 %

5 %5

Kurvet

62 %

95 %

Begge dele

12 %

 

Ved ikke

8 %

 

Tabel 2: Nye ordpar

Tabellen viser at sprogbrugerne i undersøgelsen primært foretrækker de danske afløsningsord farkrop (70 %), krammeterapi (63 %), kurvet (62 %), fribløder (61 %) og havfruelår (46 %), mens importordet foretrækkes ved photobomb (55 % sb. og 40 % vb), manbun (44 %) og photobomb (55 %). At der er så relativt mange der foretrækker det morfologisk, fonologisk og ortografisk besværlige importord photobomb som verbum såvel som substantiv frem for den danske ækvivalent fotobombe, kan skyldes at en fotobombe på dansk også kan være et ‘kanonslag der er fremstillet vha. plastikhylstre til film’ (jf.dsn.dk/noid). Da var vi ikke opmærksomme på da vi lavede undersøgelsen, formentlig fordi denne betydning af fotobombe er relativt sjældent i dansk. Det betyder at ordet fotobombe i betydningen ‘en slags practical joke hvor personer el. dyr hopper ind på andre fotos og derved evt. ødelægger fotoet’ (dsn.dk/noid) ville tilføre dansk et homonym, hvilket netop ikke karakteriserer det gode afløsningsord (jf. Erik Hansen, Det gode afløsningsord, 1999, s. 95). Dermed kan fotobombe altså bruges om kanonslaget, mens photobomb bruges om joken.

Andelen af ved ikke-svar er relativt høj, dvs. mellem 8 % (ved ordparret kurvet/curvy) og 45 % (ved ordparret havfruelår/mermaid thighs). Dette er nok en konsekvens af at informanterne ikke har haft mulighed for at svare “ingen af delene”, som formentlig er det mest oplagte svar ved meget lavfrekvente ord som havfruelår/mermaid thighs6.

Den faktiske sprogbrug er nogenlunde i overensstemmelse med holdningsundersøgelsen. Afløsningsordene farkrop, kurvet, fribløder og havfruelår står også stærkest i sprogbrugen. I den faktiske sprogbrug står mandeknold stærkere end i holdningsundersøgelsen, mens cuddling står markant stærkere end krammeterapi.

Den overordnede tendens i holdningsundersøgelsen såvel som i undersøgelsen af den faktiske sprogbrug er altså at de danske afløsningsord står stærkt. Det er kun importordet cuddling der står stærkere i den faktiske sprogbrug end krammeterapi, mens manbun foretrækkes frem for mandeknold i holdningsundersøgelsen, men ikke er oftere brugt. Dermed viser undersøgelsen at danskerne er villige til at bruge afløsningsord (både i teori og praksis) når afløsningsordene betegner helt nye genstande og fænomener. Det hænger formentlig sammen med at det kan være vanskeligt at omtale et fænomen eller en genstand som man ikke rigtig ved hvad er, med et importord som man heller ikke kender. Selvom man ikke umiddelbart ved hvad en farkrop eller havfruelår er, er den danske betegnelse dog mere gennemskuelig end dadbod og mermaid thighs – og dermed altså mere anvendelig.

Resultater: Gamle og nye importord

I den nedenstående tabel har vi oplistet resultaterne af undersøgelsen af forholdet mellem gamle og nye importord. Som det fremgår af tabellen, er der en ret klar diskrepans mellem holdningsundersøgelsen og undersøgelsen af den faktiske sprogbrug:

 

Holdning

Infomedia (1999-2004)

Infomedia (2007-2017)

Båndspaghetti7

46 %

21 %

9 %

Tagliatelle

30 %

79 %

91 %

Begge dele                               

13 %

 

 

Ved ikke

11 %

 

 

 

 

 

 

Cowboybukser

43 %

 

40 %

Jeans

32 %

 

60 %

Begge dele

25 %

 

 

Ved ikke

0 %

 

 

 

 

 

 

Rouge

54 %

 

44 %8

Blush

22 %

 

56 %

Begge dele

12 %

 

 

Ved ikke

12 %

 

 

 

 

 

 

Sminke

11 %

 

29 %

Makeup

64 %

 

71 %

Begge dele

25 %

 

 

Ved ikke

1 %

 

 

Tabel 3: Gamle og nye importord

I undersøgelsen foretrækkes de gamle importord rouge (54 %), båndspaghetti9 (46 %) og cowboybukser (43 %), mens det nye importord makeup foretrækkes af 64 % af de adspurgte. I undersøgelsen af den faktiske brug i Infomedia er der alle steder en ret klar overvægt i brugen af de nye importord tagliatelle, jeans, blush og makeup. Ud fra den viden vi har om unges og yngres sprog, ville vi have forventet at der var flere i holdningsundersøgelsen der havde foretrukket ordene jeans og blush fremfor cowboybukser og rouge (jf. Marianne Rathje, Ord der gør dig gammel, klumme, Jyllands-Posten, 16. september 2008). At resultatet af holdningsundersøgelsen er blevet et andet end forventet, kan forklares med at vores undersøgelse ikke er repræsentativ for befolkningen som helhed, men fx mangler unge sprogbrugere. En anden forklaring kunne være at flere af de undersøgte ordpar har vist sig ikke at være semantisk identiske. Mange informanter gør således i holdningsundersøgelsen opmærksom på at makeup og sminke ikke er det samme: Mens makeup er det gængse begreb, er betydningen af sminke blevet indsnævret til ‘teatersminke’ eller ‘klovnesminke’, altså overdreven, kraftig makeup. Ordparrene cowboybukser/jeans og blush/rouge er formentlig stadig semantisk identiske, men her viser den faktiske sprogbrug at brugen af de gamle importord er meget mindre end brugen af de nye importord. Det betyder at det engelske importord blush er ved at fortrænge det franske importord rouge – der igen i sin tid fortrængte det danske ord kindrødt, som nu kun sjældent bruges i dansk (jf. opslagsordet kindrødt i Den Danske Ordbog på ordnet.dk). Også det nye importord jeans er på vej til at fortrænge det gamle importord cowboybukser, måske fordi associationen til cowboyer virker mærkelig på mange unge.

Resultater: Importord med morfologiske, ortografiske og fonologiske vanskeligheder

Tabel 4 viser holdningen til brugen af importord der af forskellige grunde vanskeligt lader sig indpasse i dansk. I de tilfælde hvor der er lavet en undersøgelse af den faktiske brug i Infomedia i MiN-projektet, er disse tal anført i tabellen.

 

Holdninger

Infomedia 1999-2004

Infomedia 2007-2017

 

 

 

 

Airbag

95 %

99 %

100 %

Sikkerhedspude

3 %

0,2 %

0 %

Begge dele

2 %

 

 

Ved ikke

0 %

 

 

 

 

 

 

Feedback

58 %

 

39 %

Tilbagemelding

20 %

 

61 %

Begge dele

21 %

 

 

Ved ikke

1 %

 

 

 

 

 

 

Deadline

55 %

66 %

74 %

Tidsfrist

16 %

32 %10

26 %

Begge dele

29 %

 

 

Ved ikke

0 %

 

 

 

 

 

 

Exitpoll

48 %

 

25 %

Valgstedsmåling

35 %

 

75 %

Begge dele

12 %

 

 

Ved ikke

5 %

 

 

 

 

 

 

Roadrage

44 %

 

12 %

Vejvrede

26 %

 

88 %

Begge dele

8 %

 

 

Ved ikke

21 %

 

 

 

 

 

 

Photobomb vb.

40 %

 

Ikke undersøgt

Fotobombe vb.

34 %

 

Ikke undersøgt

Begge dele

5 %

 

 

Ved ikke

21 %

 

 

 

 

 

 

Photobomb sb.

55 %

 

Ikke undersøgt

Fotobombe sb.

26 %

 

Ikke undersøgt

Begge dele

5 %

 

 

Ved ikke

15 %

 

 

 

 

 

 

Edition

9 %

 

8 %

Udgave

76 %

 

92 %

Begge dele

14 %

 

 

Ved ikke

0 %

 

 

 

 

 

 

Screensaver

10 %

 

43 %

Pauseskærm

74 %

 

57 %

Begge dele

16 %

 

 

Ved ikke

1 %

 

 

 

 

 

 

Thriller

9 %

 

48 %

Gyser

51 %

 

52 %

Begge dele

34 %

 

 

Ved ikke

6 %

 

 

                                                

 

 

 

Death metal

27 %

 

65 %

Dødsmetal

52 %

 

35 %

Begge dele

16 %

 

 

Ved ikke

4 %

 

 

 

 

 

 

Teamwork                              

77 %

89 %

75 %

Holdarbejde

8 %

11 %

25 %

Begge dele

14 %

 

 

Ved ikke

1 %

 

 

 

 

 

 

Copyright

22 %

 

47 %

Ophavsret

49 %

 

53 %

Begge dele

28 %

 

 

Ved ikke

0 %

 

 

 

 

 

 

Appetizer

43 %

 

20 %

Appetitvækker

37 %

 

80 %

Begge dele

16 %

 

 

Ved ikke

4 %

 

 

 

 

 

 

Roomie

39 %

 

7 %

Bofælle

41 %

 

93 %

Begge dele

17 %

 

 

Ved ikke

3 %

 

 

 

 

 

 

Housewarming

38 %

 

63 %

Indflytterfest

33 %

 

37 %

Begge dele

29 %

 

 

Ved ikke

0 %

 

 

 

 

 

 

Keeper

3 %

 

28 %

Målmand

91 %

 

72 %

Begge dele

5 %

 

 

Ved ikke

0 %

 

 

Tabel 4: Ortografisk, morfologisk og fonologisk besværlige importord

Undersøgelsen viser ikke med tydelighed om de morfologiske, ortografiske og fonologiske vanskeligheder der kan være forbundet med at anvende et importord i dansk, har nogen betydning for om sprogbrugerne foretrækker et tilsvarende afløsningsord eller ej. Således foretrækker informanterne ordene airbag (95 %), teamwork (77 %), feedback (58 %), photobomb sb. (55 %), deadline (55 %), exitpoll (48 %), roadrage (44 %), og photobomb vb. (40 %), men samtidig også målmand (91 %), udgave (76 %), pauseskærm (74 %), gyser (51 %), ophavsret (49 %) og dødsmetal (52 %). Ordparrene appetizer/appetitvækker (43 % og 37 %), roomie/bofælle (39 % og 41 %) og housewarming/indflytterfest (38 % og 33 %) ligger nogenlunde lige. Kigger vi på den faktiske sprogbrug, viser tabellen at importordene airbag (100 %), teamwork (75 %), deadline (74 %), death metal (65 %) og housewarming (63 %) står stærkest i forhold til deres danske ækvivalenter, mens afløsningsordene bofælle (93 %), udgave (92 %), vejvrede (88 %), appetitvækker (80 %), valgstedsmåling (75 %), målmand (72 %) og tilbagemelding (61 %) står stærkere end importordene. Ordparrene pauseskærm/screensaver, gyser/thriller og ophavsret/copyright står nogenlunde lige i den faktiske sprogbrug.

Det er vanskeligt at pege på nogen entydige resultater af undersøgelsen. Nogle gange foretrækkes og bruges et importord, også selvom det er vanskeligt at stave, udtale og bøje (fx airbag i stedet for sikkerhedspude), nogle gange foretrækkes og bruges et afløsningsord (fx udgave på bekostning af edition); andre gange er der forskel på hvilket ord informanterne i undersøgelsen vil bruge (fx dødsmetal), og det ord som så rent faktisk bliver brugt mest (fx death metal). Disse forskelle kan bero på at der som tidligere nævnt er forskel på det man tror man gør (eller det man ville ønske at man gjorde), og det man rent faktisk gør. Det er en fejlkilde som man altid bør være opmærksom på når man arbejder med spørgeskemaer, og selvom denne fejlkilde er mest sandsynlig i forbindelse med spørgsmål hvor informanten ønsker at fremstille sig selv som havende en mere socialt acceptabel adfærd end den der reelt er tale om, kan den også spille ind i undersøgelsen her. Det er således muligt at man i princippet synes at dødsmetal er et godt afløsningsord for death metal, og at man egentlig går ind for at det danske ord skal bruges – men virkeligheden er at det rent faktisk er importordet der bruges mest. Derudover kan der være forskellige årsager til at et importord bruges oftere end et afløsningsord i undersøgelsen her, også selvom importordet af forskellige årsager er vanskeligt at indarbejde i det danske sprogs struktur. Disse årsager kan fx være at ordparrene ikke er semantisk identiske. Det gælder et ordpar som thriller/gyser, hvor mange informanter angiver at en thriller er en spændingsfilm, mens en gyser er en “horrorfilm”, ligesom mange angiver at der er forskel på roomie og bofælle: En roomie er en person man bor sammen med og samtidig er ven med, mens en bofælle bare er en man bor sammen med. Heller ikke ordparret handle/shoppe (se tabel 6) er semantisk identisk. Når man handler, køber man madvarer o.l., dvs. ting man er nødt til at anskaffe sig til husholdningen, mens man køber lystbetonede ting (fx tøj) når man shopper. Informanternes valg kan også være betinget at om importordet fx betegner en musikgenre der oprindeligt er opstået i et engelsktalende land. Når mange foretrækker death metal og boyband frem for dødsmetal og drengeband (se tabel 5), kan det hænge sammen med at disse musikgenrer er opstået i udlandet, og at importordene dermed er bærere af “kulturel information”. Noget går således tabt, skriver Johansson & Graedler (Johansson & Graedler, Rocka, hipt og snacksy, 2002, s. 222), hvis man prøver at oversætte ord med særlig tiknytning til britisk eller amerikansk kultur, fx et ord som blues.

I visse tilfælde er der tilsyneladende tale om at de undersøgte ordpar kan bruges nogenlunde i flæng; det gælder ordparrene ophavsret/copyright, udgave/edition, indflytterfest/housewarming, appetitvækker/appetizer og pauseskærm/screensaver. Men også her kan der være forskelle i brugsområdet; således er der en informant i holdningsundersøgelsen der har angivet at han bruger ordet screensaver når han er på arbejde, mens pauseskærm bruges i ikkefaglige sammenhænge. Supplerende undersøgelser vil kunne afdække om lignende forskelle også gælder de øvrige ordpar.

Resultater: Ord der er nemme at oversætte

Den følgende tabel viser holdningerne til og brugen af importord som let lader sig oversætte til dansk. Der er et vist overlap med den forrige tabel idet en del af de ord der let lader sig oversætte, også kan være vanskelige at stave, bøje og udtale (fx roadrage/vejvrede og death metal(dødsmetal).

 

Holdning

Infomedia 1999-2004

Infomedia 2017

Hatecrime

41 %

 

20 %

Hadforbrydelse

37 %

 

80 %

Begge dele

20 %

 

 

Ved ikke

2 %

 

 

 

 

 

 

Boyband

80 %

41 %

94 %

Drengeband

12 %

59 %

6 %

Begge dele

7 %

 

 

Ved ikke

1 %

 

 

 

 

 

 

Trolle

70 %

 

100 %11

Trolde

10 %

 

0 %

Begge dele

4 %

 

 

Ved ikke

17 %

 

 

 

 

 

 

Follower

13 %

 

3 %

Følger

68 %

 

97 %12

Begge dele

17 %

 

 

Ved ikke

3 %

 

 

 

 

 

 

Roadrage

44 %

 

12 %

Vejvrede

26 %

 

88 %

Begge dele

8 %

 

 

Ved ikke

21 %

 

 

 

 

 

 

Death metal

27 %

 

65 %

Dødsmetal

52 %

 

35 %

Begge dele

16 %

 

 

Ved ikke

4 %

 

 

 

 

 

 

Photobomb vb.

41 %

 

88 %

Fotobombe vb.

34 %

 

12 %

Begge dele

5

 

 

Ved ikke

21 %

 

 

 

 

 

 

Photobomb sb.

55 %

 

Ikke undersøgt

Fotobombe sb.

26 %

 

Ikke undersøgt

Begge dele

5 %

 

 

Ved ikke

15 %

 

 

Tabel 5: Ord der er nemme at oversætte

Tabel 5 viser at informanterne i undersøgelsen primært foretrækker importordene boyband (80 %), trolle (70 %), photobomb (sb., 55 %), roadrage (44 %) og photobomb (vb., 40 %). Afløsningsordene følger (68 %) og dødsmetal (52 %) foretrækkes dog også fremfor importordene follower og death metal. Ordparret hatecrime/hadforbrydelse står nogenlunde lige med hhv. 41 % og 37 %.

I den faktiske sprogbrug står afløsningsordene følger (97 %), vejvrede (88 %) og hadforbrydelse (80 %) stærkt, men det gør importordene trolle (100 %), boyband (94 %) og death metal (65 %) også. Undersøgelsen her peger således på at hvis et importord let lader sig oversætte til dansk, og hvis der ikke er tale om oprindeligt engelsksprogede kulturfænomener, står afløsningsordene (her eksemplificeret ved følger, vejvrede og hadforbrydelse) stærkt. Men hvis der er tale om importord med tilknytning til amerikansk eller engelsk kultur (som death metal og boybands) står importordene stærkt. Samtidig kan man også pege på at hvis afløsningsordet tilfører sproget et homonym (som trolde og fotobombe), bliver det ofte udkonkurreret af importordet.

Resultater: Ordklasser

Tabel 6 indeholder en samlet oversigt over de undersøgte verber og adjektiver i undersøgelsen. En samlet oversigt over alle de undersøgte ordklasser findes i bilag 1.

Trolle

Vb.

70 %

 

100 %

Trolde

Vb.

10 %

 

0 %

Begge dele

 

4 %

 

 

Ved ikke

 

17 %

 

 

 

 

 

 

 

Photobomb, vb.

vb.

40 %

 

Ikke undersøgt

Fotobombe, vb.

Vb.

34 %

 

Ikke undersøgt

Begge dele

 

5 %

 

 

Ved ikke

 

21 %

 

 

 

 

 

 

 

Adde

Vb.

13 %

 

3 %13

Tilføje

Vb.

66 %

 

97 %

Begge dele

 

20 %

 

 

Ved ikke

 

1 %

 

 

 

 

 

 

 

Shoppe

Vb.

10 %

 

9 %14

Handle

Vb.

48 %

 

91 %

Begge dele

 

29 %

 

 

Ved ikke

 

2 %

 

 

 

 

 

 

 

Printe

Vb.

71 %

 

76 %15

Skrive ud

Vb.

7 %

 

24 %

Begge dele

 

21 %

 

 

Ved ikke

 

0 %

 

 

 

 

 

 

 

Nude

Adj.

14 %

 

47 %16

Hudfarvet

Adj

72 %

 

53 %

Begge dele

 

12

 

 

Ved ikke

 

3 %

 

 

 

 

 

 

 

Girly

Adj

5 %

 

1 %

Piget

Adj

83 %

 

99 %17

Begge dele

 

7 %

 

 

Ved ikke

 

5 %

 

 

 

 

 

 

 

Light(postej)

Adj.

15 %

 

0 %

Let(postej)

Adj.

62 %

 

100 %

Begge dele

 

2 %

 

 

Ved ikke

 

12 %

 

 

 

 

 

 

 

Curvy

Adj.

18 %

 

4 %

Kurvet

Adj.

62 %

 

96 %18

Begge dele

 

12 %

 

 

Ved ikke

 

8 %

 

 

Tabel 6: Ordklasser

Tabellen viser at informanterne foretrækker de engelske verber trolle, printe og photobomb og de danske verber tilføje og handle. Dette er i overensstemmelse med den faktiske sprogbrug, hvor brugen af photobomb/fotobombe dog ikke er undersøgt. Det skal dog bemærkes at handle ikke foretrækkes eller bruges på bekostning af shoppe, men at de to ord som tidligere nævnt har fået hver sin betydning. Det er formentlig derfor at 39 % har svaret “begge dele” i holdningsundersøgelsen – netop fordi de to ord bruges i to forskellige situationer. Printe bliver foretrukket af 71 % af de adspurgte i holdningsundersøgelsen, mens det bliver brugt 76 % af gangene i Infomedia mod 24 % for skrive ud. Flere af informanterne begrunder deres valg af printe med at selve maskinen hedder en printer, dvs. at man laver en sammenkobling mellem substantivet en printer og verbet at printe. Verbet tilføje (i betydningen ‘tilføje en ven på facebook’) bliver foretrukket af 66 % af de adspurgte, mens det i den nævnte betydning er næsten enerådende i Infomedia med 97 % mod 3 % til adde. Dermed er der altså tale om at et allerede eksisterende verbum i dansk har fået udvidet sin brug til også at omfatte de sociale medier. Årsagen til at det kan lade sig gøre, mens sprogbrugerne fx forkaster brugen af trolde om de sociale medier, er nok at tilføje er et verbum der ikke forbindes med nogen specielle genrer eller brugsområder, og at den nye betydning om de sociale medier ikke adskiller sig nævneværdigt fra den gamle betydning.

Undersøgelsen viser at de undersøgte engelske verber ofte foretrækkes på bekostning af danske verber. Undersøgelsen viser også at informanterne foretrækker adjektiverne hudfarvet, piget, let- og kurvet. Det skal dog igen pointeres at flere af ordparrene ikke kan bruges i flæng; man kan måske nok skrive om en curvy kvinde, altså en kvinde med kurver, men man kan næppe skrive om en curvy vej – den vil altid være kurvet. Og mens ordet nude ofte bruges om tøj og makeup19 (som måske slet ikke er hudfarvet, men mere pudderfarvet, dvs. med mere rosa undertoner), kan man næppe skrive om et nude plaster – det vil altid være hudfarvet. Dermed ser vi igen hvordan semantikken indsnævres ved flere af de undersøgte importord, mens afløsningsordene ofte dækker hele spektret.

Konklusion

Formålet med undersøgelsen her har været at klarlægge hvilke egenskaber der karakteriserer det succesfulde afløsningsord, og at undersøge om udvalgte ordpar har samme brugsområde, stilistiske valør og semantik. Konklusionen på den første delundersøgelse er at det succesfulde afløsningsord gerne skal opfylde et eller flere af de følgende kriterier:

  1. Det må gerne være et helt nyt ord hvor hverken afløsningsord eller importord er blevet etableret endnu (fx havfruelår over for mermaid thighs)

  2. Det må gerne være en en-til-en-oversættelse af en sammensætning (fx hadforbrydelse over for hatecrime)

  3. Det skal ikke tilføre sproget et nyt homonym (som trolde), men det må gerne give et eksisterende ord en øget brug (som tilføje) eller et gammelt ord en ny brug (som følger)

  4. Det skal ikke have sit udspring i et engelsksproget kulturfænomen (som fx en musikgenre som death metal)

Derimod ser det ikke ud til at det om et ord er vanskeligt at stave, bøje eller udtale har nogen afgørende betydning for om et importord afløses eller ej. Der er i dansk mange eksempler på sådanne “besværlige importord”, og det ser ud til at danskerne hellere vil leve med disse besværligheder end at anvende afløsningsord som strider mod et eller flere af de ovenfornævnte kriterier. Kriteriet om at et afløsningsord ikke må tilføre sproget et nyt homonym, er således formentlig årsagen til at photobomb foretrækkes på bekostning af fotobombe (som måske også i højere grad giver associationer til en “rigtig” bombe), ligesom det også kan forklare hvorfor trolde næsten ikke anvendes som afløsningsord for trolle.

Hvad den anden del af undersøgelsen angår, er konklusionen at de udvalgte ordpar ofte har forskellig semantik og brugsområder. Det gælder fx ordpar som handle/shoppe, makeup/sminke, roomie/bofælle og hudfarvet/nude. I de tilfælde hvor et ordpar har samme semantik og stilistiske valør, er der en del tilfælde hvor det ene af ordene ofte enten er på vej ud af sproget (som i eksemplerne e-post/e-mail, design/formgivning, blush/rouge og målmand/keeper), eller er blevet fortrængt til en mere marginal plads (som teamwork/holdarbejde). Dog er der også flere tilfælde hvor der tilsyneladende er fuld overensstemmelse mellem afløsningsord og importord (fx udgave/edition og appetitvækker/appetizer), men her kræves der flere mere dybdegående undersøgelser af den faktiske sprogbrug for at man med sikkerhed kan afgøre om ordparrene er identiske i alle sammenhænge.

I sprogsamfund uden en meget puristisk sprogpolitik som det danske er det ofte ret vanskeligt at forudsige om et importord bliver optaget i sin udenlandske form eller erstattes af et afløsningsord, og som oftest er vi nødsaget til at forklare et importords eller afløsningsords succes efter at det er blevet etableret i sproget (jf. Bergh & Ohlander, Loan Translations versus direct loans: The impact of English on European football lexis, 2017, s. 300). Det har også været tilfældet i undersøgelsen her hvor vi primært har taget udgangspunkt i ordpar der allerede er etableret i sproget. Dog har vi også undersøgt forholdet mellem afløsningsord og direkte lån i helt nye ord, og selvom resultatet af denne delundersøgelse er ret klart, er der tale om et ret begrænset ordudvalg, og området fortjener flere og støre undersøgelser. Det samme gælder for undersøgelsen af forholdet mellem holdninger og faktisk sprogbrug hos et repræsentativt udsnit af befolkningen, ligesom vi også mangler mere viden om forholdet mellem udvalgte ordpars semantik og stilistik i den faktiske sprogbrug. Der er derfor al mulig grund til at forske videre i emnet.


Bilag 1. Samlet oversigt over alle ordklasser

 

Ordklasse

Holdning

Infomedia 1999-2004

Infomedia 2017

e-mail

Sb.

90 %

81 %

90 %

e-post

Sb.

4 %

10 %

1 %

Begge dele

 

5 %

2 %

 

Ved ikke

 

0 %

6 %

 

 

 

 

 

 

Design

Sb.

89 %

79 %

98 %

Formgivning

Sb.

2 %

12 %

2 %

Begge dele

 

9 %

7 %

 

Ved ikke

 

0 %

2 %

 

 

 

 

 

 

Bodyguard

Sb.

26 %

50 %

34 %

Livvagt

Sb.

47 %

50 %

66 %

Begge dele

 

26 %

0 %

 

Ved ikke

 

1 %

0 %

 

 

 

 

 

 

Dadbod

Sb.

8 %

 

23 %

Farkrop

Sb.

70 %

 

77 %

Begge dele

 

6 %

 

 

Ved ikke

 

16 %

 

 

 

 

 

 

 

Cuddling

Sb.

12 %

 

79 %

Krammeterapi

Sb.

63 %

 

21 %

Begge dele

 

6 %

 

 

Ved ikke

 

19 %

 

 

 

 

 

 

 

Freebleeder

Sb.

9 %

 

23 %

Fribløder

Sb.

61 %

 

77 %

Begge dele

 

5 %

 

 

Ved ikke

 

25 %

 

 

 

 

 

 

 

Mermaid Thighs

Sb.

6 %

 

37 %

Havfruelår

Sb.

46 %

 

63 %

Begge dele

 

3 %

 

 

Ved ikke

 

45 %

 

 

 

 

 

 

 

Manbun

Sb.

44 %

 

51 %

Mandeknold

Sb.

32 %

 

49 %

Begge dele

 

9 %

 

 

Ved ikke

 

15 %

 

 

 

 

 

 

 

Photobomb

Sb.

55 %

 

53 %

Fotobombe.

Sb.

26 %

 

47 %

Begge dele             

 

5 %

 

 

Ved ikke

 

15 %

 

 

 

 

 

 

 

Båndspaghetti

Sb.

46 %

21 %

9 %

Tagliatelle

Sb.

30 %

79 %

91 %

Begge dele

 

13 %

 

 

Ved ikke

 

11 %

 

 

 

 

 

 

 

Cowboybukser

Sb.

43 %

 

40 %

Jeans

Sb.

32 %

 

60 %

Begge dele

 

25 %

 

 

Ved ikke

 

0 %

 

 

 

 

 

 

 

Rouge

Sb.

54 %

 

44 %

Blush

Sb.

22 %

 

56 %

Begge dele

 

12 %

 

 

Ved ikke

 

12 %

 

 

 

 

 

 

 

Makeup

Sb.

64 %

 

29 %

Sminke

Sb.

11 %

 

71 %

Begge dele

 

25 %

 

 

Ved ikke

 

0 %

 

 

 

 

 

 

 

Airbag

Sb.

95 %

 

90 %

Sikkerhedspude

Sb.

3 %

 

10 %

Begge dele

 

2 %

 

 

Ved ikke

 

0 %

 

 

 

 

 

 

 

Feedback

Sb.

58 %

 

39 %

Tilbagemelding

Sb.

20 %

 

61 %

Begge dele

 

21 %

 

 

Ved ikke

 

1 %

 

 

 

 

 

 

 

Deadline

Sb.

55 %

66 %20

74 %

Tidsfrist

Sb.

16 %

32 %

26 %

Begge dele

 

29 %

 

 

Ved ikke

 

0 %

 

 

 

 

 

 

 

Exitpoll

Sb.

48 %

 

25 %

Valgstedsmåling

Sb.

35 %

 

75 %

Begge dele

 

12 %

 

 

Ved ikke

 

5 %

 

 

 

 

 

 

 

Roadrage

Sb.

44 %

 

12 %

Vejvrede

Sb.

26 %

 

88 %

Begge dele

 

8 %

 

 

Ved ikke

 

21 %

 

 

 

 

 

 

 

Edition

Sb.

9 %

 

8 %

Udgave

Sb.

76 %

 

92 %

Begge dele

 

14 %

 

 

Ved ikke

 

0 %

 

 

 

 

 

 

 

Screensaver

Sb.

10 %

 

43 %

Pauseskærm

Sb.

74 %

 

57 %

Begge dele

 

16 %

 

 

Ved ikke

 

1 %

 

 

 

 

 

 

 

Thriller

Sb.

9 %

 

48 %

Gyser

Sb.

51 %

 

52 %

Begge dele

 

34 %

 

 

Ved ikke

 

6 %

 

 

                                                

 

 

 

 

Death metal

Sb.

27 %

 

65 %

Dødsmetal

Sb.

52 %

 

35 %

Begge dele

 

16 %

 

 

Ved ikke

 

4 %

 

 

 

 

 

 

 

Teamwork                              

Sb.

77 %

 

75 %

Holdarbejde

Sb.

8 %

 

25 %

Begge dele

 

14 %

 

 

Ved ikke

 

1 %

 

 

 

 

 

 

 

Copyright

Sb.

22 %

 

47 %

Ophavsret

Sb.

49 %

 

53 %

Begge dele

 

28 %

 

 

Ved ikke

 

0 %

 

 

 

 

 

 

 

Appetizer

Sb.

43 %

 

20 %

Appetitvækker

Sb.

37 %

 

80 %

Begge dele

 

16 %

 

 

Ved ikke

 

4 %

 

 

 

 

 

 

 

Roomie

Sb.

39 %

 

7 %

Bofælle

Sb.

41 %

 

93 %

Begge dele

 

17 %

 

 

Ved ikke

 

3 %

 

 

 

 

 

 

 

Housewarming

Sb.

38 %

 

63 %

Indflytterfest

Sb.

33 %

 

37 %

Begge dele

 

29 %

 

 

Ved ikke

 

0 %

 

 

 

 

 

 

 

Keeper

Sb.

3 %

 

28 %

Målmand

Sb.

91 %

 

72 %

Begge dele

 

5 %

 

 

Ved ikke

 

0 %

 

 

 

 

 

 

 

Hatecrime

Sb.

41 %

 

20 %

Hadforbrydelse

Sb.

37 %

 

80 %

Begge dele

 

20 %

 

 

Ved ikke

 

3 %

 

 

 

 

 

 

 

Boyband

Sb.

80 %

41 %21

94 %

Drengeband

Sb.

12 %

59 %

6 %

Begge dele

 

7 %

 

 

Ved ikke

 

1 %

 

 

 

 

 

 

 

Trolle

Vb.

70 %

 

100 %

Trolde

Vb.

10 %

 

0 %

Begge dele

 

4 %

 

 

Ved ikke

 

17 %

 

 

 

 

 

 

 

Follower

Sb.

13 %

 

3 %

Følger

Sb.

68 %

 

97 %

Begge dele

 

17 %

 

 

Ved ikke

 

3 %

 

 

 

 

 

 

 

Photobomb, vb.

vb.

40 %

 

Ikke undersøgt

Fotobombe, vb.

Vb.

34 %

 

Ikke undersøgt

Begge dele

 

5 %

 

 

Ved ikke

 

21 %

 

 

 

 

 

 

 

Adde

Vb.

13 %

 

3 %

Tilføje

Vb.

66 %

 

97 %

Begge dele

 

20 %

 

 

Ved ikke

 

1 %

 

 

 

 

 

 

 

Shoppe

Vb.

10 %

 

9 %

Handle

Vb.

48 %

 

91 %

Begge dele

 

39 %

 

 

Ved ikke

 

2 %

 

 

 

 

 

 

 

Printe

Vb.

71 %

 

75 %

Skrive ud

Vb.

7 %

 

25 %

Begge dele

 

21 %

 

 

Ved ikke

 

0 %

 

 

 

 

 

 

 

Nude

Adj.

14 %

 

84 %

Hudfarvet

Adj

72 %

 

16 %

Begge dele

 

12

 

 

Ved ikke

 

3 %

 

 

 

 

 

 

 

Girly

Adj

5 %

 

1 %

Piget

Adj

83 %

 

99 %

Begge dele

 

7 %

 

 

Ved ikke

 

5 %

 

 

 

 

 

 

 

Light(postej)

Adj.

15 %

 

0 %

Let(postej)

Adj.

62 %

 

100 %

Begge dele

 

4 %

 

 

Ved ikke

 

19 %

 

 

 

 

 

 

 

Curvy

Adj.

18 %

 

4 %

Kurvet

Adj.

62 %

 

96 %

Begge dele

 

12 %

 

 

Ved ikke

 

8 %

 

 

 

  1. Da der i undersøgelsen her kun indgår en enkelt sammensætning der består af adjektiv + substantiv (nemlig lightpostej/letpostej), kan resultaterne af undersøgelsen ikke bruges til at belyse denne problemstilling nærmere.

  2. Det har ikke været muligt at svare “ingen af delene”, hvilket flere af informanterne efterfølgende har kritiseret, specielt i forbindelse med de nye ord. Man må formode at disse informanter i stedet har svaret “ved ikke”.

  3. Udkommer i Henrik Gottlieb: “Echoes of English”, Peter Lang Verlag, 2018/2019.

  4. Den faktiske brug er ikke undersøgt i Infomedia fordi formerne fotobombe (ubestemt form, ental) og fotobomber (ubestemt form, flertal) falder sammen med verberne fotobombe (infinitiv) og fotobomber (nutid).

  5. Her er der søgt på curvy og kurvet i nærheden af kvinde for at få renset søgningen for engelsksprogede kilder.

  6. Hhv. 12 hits og 1 hit i de sidste 12 måneder (fra oktober 2017) i Infomedia

  7. Kun dette ordpar blev anvendt i MiN-projektet, og der er derfor ikke indsat nogen tal for de øvrige ordpar.

  8. Der er søgt på kombinationen rouge + makeup og blush + makeup.

  9. Der er flere informanter der angiver at båndspaghetti kan bruges om det kludder der opstår når kassettebånd går i stykker. Det normale ord er dog båndsalat.

  10. Resten fordeler sig på ordene dødlinje, slutfrist, afleveringsfrist og skæringsdag, der alle er meget lavfrekvente (dvs. 1 % eller under) i korpusset

  11. Der er søgt på trolder og internet og troller og internet. Det samlede resultat er 0 hits på førstnævnte søgning og 12 hits på sidstnævnte søgning.

  12. Der er søgt på hhv. hans followers og hans følgere for at undgå sammenblanding med nutidsformen af verbet følge.

  13. Der er søgt på adde som ven + facebook og tilføje som ven + facebook.

  14. Der er søgt på hhv. shoppe og handle + indkøb.

  15. Der er søgt på hhv. skrive ud og printe.

  16. Kilderne er renset for betydningen ‘nøgenbillede’.

  17. Der er søgt på hhv. girly og piget + tøj.

  18. Der er søgt på hhv. curvy og kurvet + kvinde

  19. Således bruges nude oftere end hudfarvet om makeup i Infomedia.

  20. Der er her søgt på “alle år”, jf. Jarvad 2007: 102

  21. Der er søgt på boybandet hhv. drengebandet.